Skip to content

Mogens Jensen i Kenya - Dansk virksomhedsnetværk og grøn innovation

12.08.2014  15:59

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen mødtes mandag med medlemmer af det Danske Business Netværk i Kenya.

Netværket, som faciliteres af Eksportrådet, tæller 42 medlemmer og ambassaden vurderer, at op mod 60 danske virksomheder er aktive i landet.

Under mødet præsenterede Vestas deres Wind for Prosperity-initiativ og opfordrede danske og kenyanske virksomheder til at indgå som partnere. Den kenyanske viceminister for energi, Joseph Njoroge, understregede i sin tale ministeriets opbakning til projektet.

Ambassaden fremmer de danske virksomheders indsatser med Eksportrådets hands-on assistance, støtteordninger til SMVer og strategisk rådgivning. Sideløbende kan Danida Business-redskaberne understøtte udviklingssamarbejde mellem danske og lokale virksomheder.

”Vores mangeårige udviklingssamarbejde med Kenya har været med til at bane vejen for en lang række danske virksomheder. Der er opbygget et tæt samarbejde og stærke relationer til myndigheder og enkeltpersoner i kraft af Danidas tilstedeværelse, som danske virksomheder forstår at udnytte,” siger handels- og udviklingsminister Mogens Jensen.

Umiddelbart efter ankomsten til Nairobi mandag morgen tog ministeren til det Danida-støttede Climate Innovation Centre, der udklækker og assisterer små og mellemstore grønne virksomheder med finansiering, rådgivning og markedsadgang.

Rundturen i Østafrika fortsætter og bringer fredag ministeren ud i felten hvor Novo Nordisks ”Bottom of the Pyramid”-projekt er med til at bekæmpe følgerne af diabetes for flere tusinde kenyanere.

 

///

 

Medlemmer af det Danske Business Netværk (11. august 2014):

  • AfriScan

  • APM Terminals

  • Ascending East Africa

  • Cimbria East Africa

  • Dalberg Global Development Advisors

  • Danish Food Consult

  • Digital Age Institute

  • DMS Africa

  • DSV Swift Freight

  • Fairy Flowers

  • FLSmidth

  • Frontier Investment

  • GrowthAfrica Consulting

  • Grundfos

  • Hardi Kenya

  • IFU

  • Inmobia Kenya

  • iSys Kenya

  • JGH Marine

  • Just Fair

  • Maersk Kenya

  • Mentorix

  • Mission Pharma

  • Momentum Management

  • Mount Kenya University

  • NIRAS

  • Novo Nordisk

  • Orana Kenya

  • Paykonnect

  • Promaco

  • Rabai Power

  • Radisson Blu

  • Sadolin

  • Schenker Kenya

  • Susanne Pelizzoli

  • The Safari Collection

  • True North Leadership

  • Unicool Kenya

  • Unumed

  • Vega Software

  • Vestergaard Frandsen

  • Individual member: Johannes Trærup