Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Kenya for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.
Læs rejsevejledningen for Kenya.
Information om konkrete restriktioner i Kenya opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.
Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Kenya, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Kenya. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.
Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.
Læs vores rejseråd til erhvervsrejser.
Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.
Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Rejserestriktioner
Der er åbnet for internationale flyforbindelser til og fra Kenya.
Borgere med gyldigt kenyansk e-visum må indrejse i Kenya.
For information om udstedelse af visum til besøgs- og turistrejser henvises til de kenyanske immigrationsmyndigheder.
Ved indrejse i Kenya vil alle, også børn, skulle fremvise en negativ Covid-19 test (PCR). Testen må ikke være over 96 timer gammel. Det danske Covid-19 pas anerkendes af de kenyanske myndigheder. Læs mere hos de kenyanske luftfartsmyndigheder.
Kenya har tilsluttet sig et system - Trusted Traveller Initiative - med elektroniske koder for PCR test. Da Danmark ikke er del af Trusted Traveller Initiative vil den rejsende selv skulle generere en elektronisk kode ved at uploade det danske Covid-19 pas i systemet. Guide til, hvordan dette gøres, kan findes på det kenyanske sundhedsministeriums hjemmeside. Yderligere information om Trusted Traveller Initiative kan findes på AfricaCDCs hjemmeside. Ambassaden er informeret om, at systemet p.t. ikke fungerer og at det derfor er nok, at medbringe et print af PCR-testen.
Rejsende skal også udfylde en elektronisk Covid-19 formular ved indrejse, formularen kan findes her. Efter at have udfyldt formularen, vil de(n) rejsende modtage en QR kode, som skal fremvises til sundhedsmyndighederne i lufthavnen, inden de(n) rejsende får adgang til paskontrollen.
Læs mere hos det kenyanske sundhedsministerium.
Karantæneregler
Kenya har indført 14 dages obligatorisk karantæne for personer, der ankommer til Kenya. Der er åbnet op for at rejsende fra en del lande ikke skal i karantæne, det gælder bl.a. rejsende fra Danmark, Færøerne og Grønland.
Vær opmærksom på, at den fulde liste over lande hvorfra rejsende ikke skal i karantæne, ofte opdateres.
Rejsende der ved ankomst udviser symptomer på at have Covid-19, vil ifølge de kenyanske myndigheders retningslinjer skulle gå i 14 dages karantæne. Rejsende der sidder 2 rækker fra en person der udviser symptomer, vil blive kontaktet og vil skulle i 14 dages karantæne.
For rejsende fra lande, der ikke er undtaget for karantæne ved indrejse, er det muligt at søge om at være i hjemmekarantæne.
Det er strafbart ikke at overholde karantænereglerne. Læs mere om karantæne reglerne hos det kenyanske sundhedsministerium.
Interne rejserestriktioner
Der er ingen rejserestriktioner i Kenya.
Transitmuligheder
Der åbnet for internationale flyforbindelser til og fra Kenya.
Rejsende, der er i transit i Kenya, vil skulle følge samme indrejseregler som rejsende til Kenya, jf. ovenfor under rejserestriktioner. Dvs. de skal kunne fremvise en negativ Covid-19 test (PCR) som ikke må udløbe under transitopholdet ligesom de skal udfylde den elektroniske Covid-19 formular.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.
Udgangsforbud
Der er indført udgangsforbud i Kenya i tidsrummet fra kl. 22:00 til kl. 04:00.
Forsamlingsforbud
Der er forbud mod større forsamlinger. Forsamlinger er tilladt med et maksimum på 1/3 af siddekapaciteten i lokalet. Begraveles- og bryllups forsamlinger er tilladt med et maksimum på 200 deltagere.
Det anbefales, at man holder sig fra store forsamlinger og overalt holder en afstand på 1 meter.
Mundbind
Det er obligatorisk at bære mundbind i Kenya, når man færdes offentligt.
Ved overtrædelse af de indførte regler vil der kunne udstedes bøde på op til Ksh 20,000 (ca. DKK 1.250) eller fængsel i op til 6 måneder, eller begge dele.
Nedlukning / Genåbning
- Restauranter, barer og natklubber skal lukke senest kl. 21.00.
- Restauranter, barer og natklubber skal overholde strikse hygiejne- og afstandsregler.
- Supermarkeder skal sørge for ikke at have for mange kunder i forretningen ad gangen.
Der opfordres til, at man undlader at bruge kontanter.
Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.
Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.
Hvis man har symptomer, så skal man henvende sig på nærmeste klinik/hospital og informere sundhedsmyndighederne eller ringe til nr. 719.
Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktsporing, hvis det bliver relevant.
Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.
Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.
Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.
Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.
Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.
Alle rejsende skal være i besiddelse af gyldigt visum/opholdstilladelse. Har du brug for at komme i kontakt med immigrationsmyndighederne, så tjek deres hjemmeside, hvor der også er kontakttelefonnumre.
Information om visum findes ligeledes på den kenyanske ambassade i Stockholms hjemmeside.
Der er åbnet for internationale flyforbindelser til og fra Kenya.
De kenyanske myndigheder har tilsluttet sig et system - Trusted Traveller Initiative - hvor alle rejsende fra Kenya kunne fremvise en negativ Covid-19 test med tilhørende elektronisk Trusted Travel Initiative (TT) kode. Koden vil blive kontrolleret af lufthavnsmyndighedernen inden der kan udrejses af Kenya. Den officielle liste over godkendte testlaboratorier i Kenya, kan findes på de kenyanske luftfartsmyndigheders
hjemmeside.
Yderligere information om Trusted Travel Initiative kan findes
Africa CDCs hjemmeside.
Certificate to Board
De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe
relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.
Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark samt skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test.
Der er endvidere indført et generelt flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet gælder flyvninger fra hele verden til alle danske lufthavne. Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet.
Læs mere her.
Du kan få et overblik over
testmulighederne i større transitlufthavne her.
Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark hos
Politiet.
Du kan læse mere om, hvordan du
skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på
coronasmitte.dk.
Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark.
Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark (+45 7020 6044).
Certificate to Board
De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe
relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.
Der kan findes mere information på det kenyanske sundhedsministeriums hjemmeside.
Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.
Du kan kontakte ambassaden i Nairobi, Kenya inden for almindelig åbningstid: Mandag til torsdag mellem kl. 8:30 og 14:30 samt fredag mellem kl. 8:30 og 12:00.
Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.
Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Kenya, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.
Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.
På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.
Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.
Gode råd til rejsende danskere
Her finder du ambassadens 10 gode råd, hvis du opholder dig i Kenya i den kommende tid.